Blues fra bliktagene – The tin roof blowdown
… er en (kriminal-)roman der foregår i New Orleans i kølvandet på oversvømmelserne efter Katrina. I en ødelagt by. Skrevet af James Lee Burke, og oversat til dansk af Arne Herløv Petersen.
Romanen starter lige på: Bogens hovedperson – kriminalbetjent Dave Robicheaux – vågner efter et mareridt: han er tilbage som soldat i Vietnam. Mareridtet fordamper langsomt efterhånden som han vågner, og ..
“Når jeg igen lægger mig til at sove, siger jeg til mig selv, at jeg aldrig mere behøver at være vidne til, at uskyldige civilpersoner i vidt omfang kommer til at lide, eller til at vore landsmænd bliver forrådt og ladt i stikken, når de har mest brug for os.
Men det var før Katrina. Det var før en orkan med større ødelæggelseskraft end den bombe, der ramte Hiroshima, skrællede ansigtet af det sydlige Louisiana. Det var før en af de smukkeste byer på den vestlige halvkugle blev dræbt tre gange, og ikke kun af naturkræfterne.”
Fra bogens bagsidetekst:
“James Lee Burke har med Blues fra bliktagene skabt et uforglemmeligt billede af livet i New Orleans efter Katrina. Blues fra bliktagene er myldrende fuld af broget liv, ikke blot en krimi og spændingsroman, men en gribende historie om mod og ofre.”
Om serien …
“Blues fra bliktagene” er skrevet af James Lee Burkee (1936 – ) der siden slutningen af 1980′ erne har skrevet serien om Dave Robicheaux. Serien foregår i og omkring New Orleans, og James Lee Burke har skrevet 18-19 bind i serien. Velskrevne, og befriende lidt skabelon-agtige. Skurke er ikke kun skurke, og helte(n) falder også igennem, og bevæger sig på den forkerte side af stregen mellem rigtigt og forkert, mellem godt og ondt. Jeg har nok læst dem alle, undtagen den sidste – og jeg har været godt underholdt, og mindst to af romanerne sidder fast i hjernebarken: de moralske og etiske dilemmaer står lysende klare!
Læs en uddybende omtale på af “Blues fra bliktagene” på et dansk fan-zine om James Lee Burke. Websitet er skrevet og redigeret af Jens Henrik Holm.
5 meninger om “Blues fra bliktagene”
Lukket for kommentarer.